Healing/billede
Tilbage til livet
(billedtekst)
Under et højskoleophold på Væksthøjskolen i 2007 fik jeg dette billede af Mari Ann. Jeg har døbt det ”Tilbage til livet”.
Forhistorien.
Jeg havde meldt mig til et ugekursus på Væksthøjskolen. På kurset deltog Mari Ann sammen med hendes veninde. Jeg kendte ikke nogen af dem på forhånd, men vi fandt hurtigt sammen, og fandt ud af, at vi havde flere fælles interesser.
En morgen kom Mari Ann og spurgte, om jeg ville have ovennævnte tegning. Hun havde tegnet den spontant på et stykke a4 pap og vidste ikke, hvem den var til, men hun havde en fornemmelse af, at tegningen var bestemt til en på kurset. Hendes veninde stillede ind på tegningen, og sagde til Mari Ann, at hun skulle give tegningen til mig.
Så snart jeg så tegningen, løb tårerne ud af mine øjne, og jeg vidste med det samme, hvorfor jeg skulle have denne tegning. I årene op til kurset havde jeg haft en del udfordringer på det personlige plan, udfordringer som til tider havde tæret på helbredet, kræfterne og humøret. Tegning bragte mig tilbage til en barndomsoplevelse, hvor jeg havde en nærdødsoplevelse, og tegningen fik mig til at få fat i den energi, der bragte mig tilbage til livet igen som barn. Jeg så tegningen som det lys jeg så, da jeg mødte min åndelige guid, der fortalte mig en del ting, inden hun hjalp mig tilbage i min fysiske krop igen.
I dag har jeg tegningen ved mit skrivebord, og er humøret lidt trist eller energien ikke optimal, hjælper billedet mig til at komme i kontakt til taknemligheden over at være i live i dag.
Da jeg havde fået tegningen, fortalte jeg Mari Ann, at hun havde fået en særlig gave m.h.t. at kunne fange energien omkring folk og få den ned på papir. Jeg anbefalede hende at komme i gang med at bruge denne evne i form af at male individuelle energibilleder til folk, for det fik jeg at vide (fra min åndelige hjælper) at hun ville være rigtig god til.
Jeg er rigtig glad på Mari Anns vegne, at hun i dag har anerkendt hendes evner, og er i stand til at male energibilleder til folk.
Tak Mari Ann
Knus fra Illa Jepsen
Seneste kommentarer
Tusind tak søde Kirsten <3 :)
Hold da op søde - dine bilede bliver mere og mere kraftfulde <3 <3 <3
Tusind tak kære Christina 💜🙏Du skriver bare el ringer på tlf nr 53122794 💜🌈
Hold da hel op hvor er de smukke dine malerier. Hvor vil jeg gerne eje mit sjælsbillede for at komme i kontakt med min egen sjælsenergi,så jeg kan følge mine egne veje,samt få energi og hjælp.